Jul 11, 2023
“Det her er noget nær det sørgeligste, der kunne ramme os
(…) og jeg står nu i en stor sorg og har mange følelser, og min far
har en kæmpe sorg, og så skal jeg tackle min mors frustration over
sygdommen. Det går meget op i, at hendes hverdag er blevet vendt op
og ned. Og det er svært at håndtere”.
Lyt til dette afsnit, hvor Stephanie åbent og ærligt fortæller om
den store sorg og følelse af ulykkelighed, der har ramt hende,
efter at hendes far i 2020 blev diagnosticeret med Alzheimers.
Sorgen over at miste sin far står nogle gange i skyggen af
Stephanies mors frustration over sygdommen, som kommer til udtryk
ved, at hun bliver irriteret på Stephanies far. Det gør Stephanie
ked af det, og hun fortæller, at hun har fået et anstrengt forhold
til sin mor.
I afsnittet kommer Stephanie også ind på den ensomhed, som hun er
blevet ramt af efter diagnosen, og hun fortæller om hvordan hun har
svært ved at dele sine følelser med sin familie, der ikke er gode
til at snakke om dybe følelser
#visnakkeromdemens
#morbliveraldrigrask